Malerisamlingen
Malerisamlingen på Gavnø Slot er en sjældenhed og udgør Nordens største private malerisamling. Samlingen blev grundlagt af Grev Otto Thott, som overtog Gavnø i 1737. Portrætter af grundlæggeren findes i samlingen som nr. 675, 676, 677 og 678.
Den imponerede samling af godt 1.000 malerier repræsenterer et bredt udsnit af Europas malerkunst i det 16., 17. og 18. århundrede, heriblandt landets største portrætsamling og Nordens ældst bevarede portrætter, malet ca. 1460.

Nordeuropas største private malerisamling
Malerisamlingen kan opdeles på følgende måde:
- Ældre udenlandsk kunst, heriblandt nederlandsk kunst, kopier efter Rubens eller Rubens skole, kopier efter Poussin samt veneziansk kunst
- Familieportrætter
- Portrætter af berømte danske adelsmænd og -kvinder
- Portrætter af udenlandske personer
- Portrætter af det danske kongehus
- Portrætter af det svenske kongehus
- Historiske malerier
Enhver gengivelse af malerier tilhørende Gavnø-Fonden – i digitalt eller trykt medie – kræver forudgående skriftlig tilladelse.
En guide med historiske beskrivelser kan rekvireres ved billetsalget.