Skjærsommer

Det romantiske bindingsværkshus i slotsparkens midte blev bygget i 1800-tallet og navngivet Skjærsommer, som skrevet står på tagets gavl i messingbogstaver.

Interaktiv udstilling

I huset udstilles en del af den private dukkesamling på over 3.000 dukker samt legetøj, som har tilhørt familien Reedtz-Thott gennem generationer.

Udstillingen er interaktiv og byder på en fortælling om husets historie.

Faktaboks

Huset blev bygget som et legehus til den lille baronesse Julie Reedtz-Thott, som levede på Gavnø med sine brødre og forældre for mere end 200 år siden.

Hun elskede at lege i parken med sine brødre og tilbragte timer i huset. Der blev ofte inviteret på te-selskaber, hvor der samtidig blev tilberedt pandekager og vafler på et lille komfur.