Den romantiske Rosenhave

I den nordlige ende af slotsparken ligger den romantiske rosenhave med espalier.

Haven består af individuelle haverum og større runde rosenbuske. Rosenhaven byder på mange vidunderlige typer af roser, herunder både klassiske, nye og historiske sorter, som blomstrer langt ind i efteråret.

 

Duftende stilhed

I den romantiske rosenhave kan man fra juli og helt hen til oktober måned nyde et væld af forskellige rosensorter, herunder en labyrint opbygget udelukkende af rosenbuske.

Bænke er opstillet, så man kan nyde stilheden og duftene.

Faktaboks

Gavnøs slotsgartnere anbefaler at placere roser på en solrig, åben placering i en fugtighedsbevarende, næringsrig jord. 

Roser bør gødes to gange om året (marts og maj), hvis de er engangsblomstrende og fire gange om året (marts, april, maj og juni), hvis de er remonterende.

Beskær roser i den sene vinter/det tidlige forår (marts). Dæk roser med nedfaldent løv og grangrene, når vinteren er på sit højeste.